Dankort på loppemarkedet.

visa

Der står man så på loppemarkedet, og har en køber som er interesseret i at købe det gamle askebæger, med den sjove kat. ”Hvad skal du have for den?” – ”Den koster 75 kroner” – ”Jeg har kun 35” – ”Det er alt for lidt!” – ”Jamen, så må jeg lige hæve nogen penge” – ”Det er ingen problem, jeg tager også imod kreditkort!” – Et øjeblik senere var den handel gennemført.

Svenske iZettle gør det muligt, for selv den mindste forretning, at tage imod betalingskort. Det koster et gebyr hver gang der bliver taget imod en betaling, men hvis det skal holdes op imod et tabt salg, kan det vise sig alligevel at være en ret god forretning.

Teknologien tager udgangspunkt i iPhones og iPods, hvor man sætter en kortlæser til, så downloader man en app, og så er forretningen i gang.

iZettle har haft problemer med Visa, hvilket i en periode gjorde det mindre attraktivt for det danske marked, da Visa kort er et af de mest udbredte betalingskort her i landet. Problemet er løst, og derfor vil iZettle igen være en oplagt løsning for de som driver en mindre forretning.


Notice: Undefined variable: meta_text in /var/www/mini-blog.dk/public_html/blog-online.dk/wp-content/themes/patchwork/content-single.php on line 47